Rejsen mod Vest

Hovedpersonerne, fra venstre til højre: Sūn Wùkōng, Xuán Zàng på hesten, Zhū Bājiè og Shā Wùjìng. Maleri i Sommerpaladset i Beijing.

Rejsen mod Vest (traditionelt kinesisk: 西遊記, Pinyin: Xī Yóu Jì), humoristisk kinesisk eventyrroman fra 1500-tallet, muligvis skrevet af Wú Chéng'ēn. Romanen regnes for en af de De fire klassiske romaner i kinesisk litteratur. På dansk findes kun en forkortet udgave med titlen Det store kinesiske eventyr om Abekongen.

Handlingen udspiller sig omkring munken Xuán Zàng, som får til opgave at rejse til den vestlige himmel og dér hente hellige skrifter (sutraer) hos Buddha. Undervejs må han igennem 81 prøvelser, hovedsagelig uhyrer, der vil æde ham. Til hjælp på hans færd sørger Guan Yin for at skaffe ham tre disciple samt en hest − tidligere uhyrer, som nu er parat til at følge den rette lære (buddhismen).


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy